kunde, navn

Virksomhed













Få en fordelagtig virksomhedsordning. Der er både mulighed for at få det leveret eller selv afhente i butikken. Kontakt os for at høre mere om de forskellige muligheder for din virksomhed.

Læs mere

Kundeklub













Bliv en del af vores kundeklub og få gode tilbud og opnå unikke fordele. Når du har meldt dig ind her på siden kan du gratis afhente dit kundekort i butikken.

Læs mere

Bryllupskage













Bestil din bryllupskage hos Haarby Bageri. Der er mange forskellige muligheder for at lave netop den bryllupskage du ønsker, så kontakt os for at høre mere om pris.

Læs mere

Vores historie

Velkommen til Haarby bageri. Hos os sætter vi stor pris på kvalitet og vi tilstræbe os på at skabe et godt produkt, og har det gode håndværk i højsædet.


Vi ønsker at bevare det gode gamle håndværk og arbejder konstant på at tilpasse vores produkter til alle vores kunder.

 

Lidt om Haarby Bygeri

Haarby bageri har eksisteret siden 1912 og har skiftet navn et par gange i tidens løb men i dag hedder det Haarby bageri, som det hed i ”gamle” dage. 

Min kone Christina, min søn Frederik og jeg Allan overtog Haarby bageri 1. juni 2007 hvor vi straks forelskede os i den lille hyggelige by og det gode sammenhold der også er i byen. Vi kom fra Odense og blev glædeligt overrasket over den velkomst vi fik af vores kunder og beboerne i byen og oplandet.


Vi havde længe gået rundt med tanken om at vi gerne ville pifte butikken lidt op, men så kom der et sæt tvillingepiger Mikkeline og Isabella, som tog pusten og tankerne væk fra ideen om ny butik. Vi var derfor lidt længere om at få vores idé ud i livet, men i januar 2013 besluttede vi os for at tage skridtet og lave en større ud/ombygning i butikken. I dag er vi utrolig glade for at vi tog springet og vi er stolte af den butik vi har i dag, som også viser at vi i vores omgivelser følger vi med tiden.

 

Vores brød

Hos os finder du et bredt udvalg af brød lige fra flutes, brød til børnenes madpakker, madbrød der passer perfekt til grillen eller madpakken til skovturen. Vi har et stort udvalg af brød i butikken ca 25-30 forskellige slags brød, så alle kan finde sit ynglings brød.

 

Vi arbejder hele tiden med at fremstille nye og spændende opskrifter. Alle vores brød er bagt på vores egne opskrifter så du finder ingen færdig færdigblandinger hos os. Alt er bagt fra bunden af faglige dygtige bagere. Vi har hele tiden øjne på tiden og nutidens trends, såsom slanke brød.

 

Bagt i stenovn

Alle vores specialbrød/grovbrød er bagt i vores sten ovn, som vi købte i 2009. Den er vi utrolig glade for at vi invisterede i. Den giver en meget tætter krumme en sprøder skorpe og et rustik look.

 

Vores kager

Lige som på brød siden finder du et stort udvalg af kager hos Haarby bageri. Vi har alt fra den store kage til dit bryllup og til kagen til kaffen. Er du diabetiker har vi også et stort udvalg af småkager så du bliver ikke snydt for kage til kaffen. Vi har også her hele tiden øje på tidens trends og laver kager til halloween, mors dag, prinsesse/prinse kager, kaj og andrea og Marie hønen evig glad til ungerne.